Ofte stillede spørgsmål
Vi har herunder samlet 10 spørgsmål, som ofte stilles i forbindelse med antivirusprogrammer og brugen af samme.
Hvad sker der, når mit antivirusprogram opdager en virus?
Din antivirussoftware skal, ideelt set, rense de inficerede filer fra vira eller fjerne dem helt fra computeren.
Det kommer helt an på hvilket antivirusprogram, som du har installeret, men generelt vil de fleste sikkerhedssoftware forsøge at flytte mistænkelige filer til et karantæneområde for hurtigt at stoppe spredningen af virussen. Derefter vil din antivirussoftware give dig muligheden for at prøve at fjerne infektionen eller bare slette den helt.
Vil et antivirusprogram gør min computer langsommere?
Når du åbner et program – om det er en internet-browser, Word, Excel, Paint eller Stifinder – bliver din computer “langsommere”. Antivirussoftware er ingen undtagelse.
Når du f.eks. kører en scanning, især en grundig, bruger programmet processorkraft til at få arbejdet gjort. Hvis du kører andre programmer på samme tid, der bruger en betydelig mængde processorkraft, kan du mærke, at computeren ikke arbejder så hurtigt, som hvis du f.eks. kun surfede på internettet.
Påvirkningen af computerens ydeevne bør være ubetydelig, især hvis du har en nyere computer med stærkere processor og flere RAM, men nogle antivirusprogrammer bruger flere ressourcer end andre.
Kræver antivirussoftware megen vedligeholdelse fra min side?
I dag kræver antivirusprogrammer lav vedligeholdelse. Det betyder, at der kræves meget lidt interaktion fra din side for at antivirusprogrammet arbejder effektivt.
Hvis vi antager, at antivirusprogrammet er installeret og aktiveret korrekt, burde dine eneste opgaver være at:
- kontrollere computerens status i dit antivirusprogram dagligt - mange antivirusprogrammer tilbyder en farvekodet ordning, der advarer dig om eventuelle problemer. Hvis programmet viser dig en grøn farve, er der ingen grund til bekymring. Hvis den viser dig en rød farve og udråbstegn, bør du nok reagere på det.
- køre en grundig scanning engang i mellem, måske en gang om ugen eller hver anden uge. Du kan også få antivirusprogrammet til at køre en grundig scanning. Du skal bare sætte dato og tidspunkt på.
- kontrollere om dit antivirusprogram kører den seneste opdatering. Opdateringer, rettelser m.m. bør installeres automatisk, men det skader ikke at kontrollere det.
- kontrollere hvor længe der er til dit antivirusprogram løber ud, så du ikke bruger computeren ubeskyttet.
Er det sandt, at udbydere af antivirusprogrammer selv er ansvarlige for at skabe de vira, de prøver at beskytte mig mod?
Denne teori har været fremme i lyset i noget tid, og man kan ikke lade være med at tænke, ”hvad nu hvis det er sandt?”. Men der er så meget malware (ondsindet software) derude – vi snakker millioner - at det næsten er umuligt, at et firma ville have tid og ressourcer til at skabe dem alle.
Det er dog de kriminelle, som er ansvarlige for at skabe tusindvis af nye vira hver dag, og de gør det med det formål at tjene penge - langt flere penge end en antivirus-udbyder nogensinde kunne håbe på at tjene ved at tilbyde kur mod et problem.
Hvordan kan mit nye antivirusprogram opdage noget, som mit gamle program ikke kunne?
I fleste tilfælde er antivirusprogrammer afhængige af virusdatabaser for at identificere vira/malware på din computer. Hver udbyder har sin database, som programmet arbejder ud fra.
Således kan én udbyder have identificeret, analyseret og gemt en trussel i databasen, som en anden udbyder ikke har. Men det er kun et spørgsmål om meget kort tid, før truslen også bliver opdaget og gemt i databaserne, når vi taler om de store antivirus-virksomheder – som vi sælger her hos Mameluk.dk.
Jeg har købt et nyt antivirusprogram. Skal jeg afinstallere det gamle, før jeg installerer det nye?
Ja, du skal så!
Selvom der altid er undtagelser, bør to antivirusprogrammer aldrig være installeret på det samme system på samme tid - de spiller ikke pænt sammen og kan endda mistænke hinandens databaser som værende trusler. Det bringer en masse bøvl og konflikter, som man kan være foruden.
Derfor er det altid anbefalet, god praksis og stærkt opfordret at slette et antivirusprogram, før du installerer et andet.
Hvilke funktioner skal og bør et antivirusprogram have?
Evnen til at opdage og neutralisere malware er indlysende. Brugervenlighed siger sig selv. Men hvilke tekniske funktioner skal man kigge efter? Her er nogle vigtige funktioner samt en kort beskrivelse af hvad de gør:
Realtime Scanner: Realtidsscanneren er altid på udkig efter nye malware, som forsøger at få adgang til dit system.
Planlagte scanninger: De fleste antivirusprogrammer giver mulighed for at oprette tidspunkter for dine scanninger. Det er en god idé at kontrollere hos producenten, hvilke scanninger der kan planlægges, da nogle antivirusprogrammer kun giver mulighed for at planlægge fulde og omfattende scanninger i stedet for hurtige eller tilpasset.
Automatiske virus- og programopdateringer: Hvis dit antivirusprogram ikke er opdateret, bliver det sværere at beskytte dig mod nye trusler. Det vil ikke fungere effektivt i beskyttelsen af din computer og din data. Det er bedst med et antivirusprogram, hvor viradatabasen løbende opdateres, så du er beskyttet bedst. Det samme med selve antivirusprogrammet. Selvom størstedelen af beskyttelsen kommer i form af virusopdateringer, vil selve programmet også skulle opdateres for at give det mere funktionalitet og/eller evnen til at opdage nye trusler. De gode antivirusprogrammer søger automatisk efter opdateringer.
Scanning ved åbning: Denne slags scanning, scanner enhver fil, dokument eller program, som du åbner.
On-demand-scanning: Dette værktøj giver mulighed for at scanne hvilket som helst dokument eller fil efter eget valg. Du trækker bare dokumentet eller filen over i scanneren, så fortæller antivirusprogrammet, om det er sikkert at åbne.
Scanner til komprimeret filer: Denne scanningstype scanner filer, som er komprimeret f.eks. i en .zip-fil eller .rar-fil. De komprimerede filer bliver scannet før de pakkes ud.
Scriptblokering: Scripts bruges ofte til at udføre malware-aktiviteter direkte fra websider. Gode antivirusprogrammer overvåger Java, ActiveX, Visual Basic og andre typer scriptfiler og opdager og blokerer malware-aktiviteter, der kan ligge i skjul på forskellige websider.
Scanning af POP3- og web-mail: Dette værktøj giver mulighed for at overvåge indgående og udgående POP3 mailtrafik i mailprogrammer som f.eks. Outlook. Det gælder også for mails åbnet på websider, som hotmail.com, yahoo.com o.l. Yderligere overvåger, opdager og blokerer den vedhæftede filer og links såfremt de indeholder trusler.
Hvilket antivirusprogram er så det bedste?
Det er svært at nævne et program som værende det bedste. Det er op til den enkelte bruger, hvad denne har brug for ift. værktøjer og redskaber, pris og brugervenlighed m.m. Men det opfordres og anbefales, at man holder sig til de større og populære antivirus-virksomheder, som vi sælger hos Mameluk - McAfee, BitDefender, Kaspersky m.fl.
Vi opfordrer hos Mameluk til at udføre lidt forarbejde, inden man køber et antivirusprogram. Du skal jo arbejde med programmet i et helt år – derfor er det vigtigt at træffe det rette valg. Man kan f.eks. gå ind på forskellige kendte sider, hvor ”eksperter” tester og anmelder de forskellige antivirusprogrammer med udgangspunkt i flere forskellige faktorer, som f.eks. ydeevne, hastighed, opdagelsesevne m.m. Det kan være sider som TechRadar, AV-Comparatives, PC-Magazine, Komputer for Alle m.fl.
Kan jeg nøjes med et gratis antivirusprogram?
Der er et ordsprog, der siger, ”Du ligger, som du har redt”, og i en antivirusprogram-kontekst rammer det ret præcist.
Det betyder ikke, at gratis antivirusprogrammer bare skal smides i skralderen. Nogle af dem er faktisk ret gode og er tilstrækkelige for nogle computerbrugere.
En undersøgelse fra AV-Test.org viser, at gratis antivirusprogrammer generelt scorer en del lavere end de betalte antivirusprogrammer på markedet. De gratis antivirusprogrammer har en tendens til at have mangel på vigtige funktioner, ingen support, en masse reklamer for at for dig til at købe en betalt udgave.
Er det sikkert at bruge en computer uden et antivirusprogram installeret?
Det burde det være. Men sandheden er, at det for mange mennesker ikke er en god idé at bruge en computer uden nogen form for sikkerhedsbeskyttelse installeret. Det kan være en stor risiko at tage, hvis du ikke er en erfaren computerbruger.
Du har måske en ven eller har hørt fra sikkerhedseksperter, der aldrig får vira og malware på deres enheder, selvom de aldrig har kørt med et antivirusprogram. Men for hver dag kommer nyere og mere smarte måder at bryde ind på din computer, hvor du opbevarer mange af dine personlige oplysninger og filer. Er det en chance, du er villig til at tage?
Selv hvis du er Mac-bruger, gør det dig ikke immun - bare fordi Microsofts operativsystem historisk set var og er det mest målrettede, betyder det ikke, at andre operativsystemer overses fuldstændigt. Malware på Mac-computer bliver mere og mere udbredt.
Så uanset hvilket system du bruger, kan antivirusprogrammer medvirke til dramatisk at reducere risikoen for, at din computer bliver inficeret med en eller anden form for malware. Læs om malware her.
Det betyder ikke, at ethvert antivirusprogram vil tilbyde dig 100% beskyttelse mod alle nuværende og fremtidige trusler. Men som sagt – det reducerer drastisk risikoen for at blive offer for cyberkriminalitet.
Kommentarer
Skriv en kommentar