Hvad er zero-day-exploits?

I: Info zone Dato: Kommentar: 0 Viste: 1313

En zero-day-exploit eller på dansk nuldagssårbarhed er et cyberangreb, der finder sted omkring samme dag en svaghed konstateres i en given software. Omkring dette tidspunkt slår de kriminelle hackere til og udnytter svagheden, før en løsning er tilgængelig fra dens ophavsmand.

Svagheden udnyttes inden løsningen er tilgængelig

Når først en bruger konstaterer, at der er en sikkerhedsrisiko i et program, kan vedkommende indberette det til softwarevirksomheden. Denne softwarevirksomhed begynder så at udvikle en sikkerhedsrettelse til at afhjælpe fejlen og forbedre programbeskyttelsen – og som regel går dette ret hurtigt. Den samme bruger, som indberettede sikkerhedsrisikoen til softwarevirksomheden, kan også finde på at advare andre om fejlen på offentlige fora. Men nogle gange hører hackerne om fejlen først og er hurtige til at udnytte den – inden softwarevirksomheden når at rette sikkerhedsbristen og forbedre beskyttelsen. Når det sker, er der kun svag beskyttelse mod et angreb, fordi softwarefejlen er så ny.

Hvordan kan jeg beskytte mig mod zero-day-exploit?

Man kan minimere risikoen ved at holde sin computer og software opdateret eller ved at bruge websteder med SSL, hvilket sikrer oplysninger, der sendes mellem brugeren og webstedet. Det kan være en god idé at installere et antivirus-program på sin computer, der hjælper mod denne slags trusler. Antivirus-programmerne sørger for at holde din computer og software opdateret med de nyeste opdateringer, så du ikke behøver at bruge tid på det. Vælg mellem flere forskellige antivirus-programmer til at beskytte din computer på Mameluk.dk. Du kan læse mere i beskrivelsen af de forskellige produkter, som vi tilbyder.

Kommentarer

Skriv en kommentar