Hvad er phishing?

I: Info zone Dato: Kommentar: 0 Viste: 1517

Modtager du spam, falske mails og beskeder, så kan det være forsøg på phishing. Klik aldrig på deres link, og hold godt fast på dine penge og personlige oplysninger.

 

Hvad er phishing?

Beskeder og mails kan være falske og have til formål at lokke fortrolige oplysninger eller penge ud af dig. Det er ikke kun på mail og telefon, men også på Facebook og andre sociale medier, at det forekommer. Tidligere var det nemmere at gennemskue falske beskeder og mails, fordi de for eksempel var skrevet på dårligt dansk. Nu er bagmændene mere professionelle, og de finder hele tiden nye metoder. NemID, din bank eller en person, du kender, kan ved første øjekast se ud til at være afsenderen. Men i virkeligheden er det ukendte bagmænds forsøg på at fiske (phishing) fortrolig information om dig. Nogle phishing-mails forsøger at få dig til at give dem oplysningerne ved for eksempel at skrive, at du har oplyst forkert adgangskode til Pay Pal eller Verified by Visa og nu skal forny den. Det skal du ikke!

Andre phishing-mail tager selv for sig af retterne. De indeholder et link, og klikker du på det, bliver der lagt et program på din computer, som kan aflure dine adgangskoder med mere.

 

Hvad kan man gøre i tilfælde af phishing?

  • Hvis du ved, det er phishing, så slet straks mailen eller beskeden.

  • Hvis du er i tvivl, så tjek afsender adresse/nummer. Du kan eventuelt google det, og se om der kommer advarsler frem.

  • Hvis du har en meddelelse med et link, så kan du normalt køre musen hen over linket uden at trykke på musen. På den måde kan du se, om linket også linker til det, du tror, det gør.

  • Husk, at de fleste virksomheder, som har adgangskoder og lignende, normalt aldrig vil kontakte dig med en neutral mail eller sms, hvis der opstår problemer.

  • Kontakt virksomheden eller personen, der står som afsender, og hør, om de har sendt meddelelsen. Virksomheder vil gerne advares, hvis der er falske meddelelser i omløb med deres navn. Dine venner vil også gerne vide, hvis deres mailkonto er blevet hacket. Kontakt dem aldrig via den meddelelse, der kan være falsk, men brug dine normale kontaktoplysninger på dem.

  • Hvis skaden er sket, og du har givet de oplysninger, du blev bedt om, så spær straks den konto eller virksomhed, det vedrører. Hold øje med dine konti, og kontakt banken eller virksomheden, hvis der opstår uregelmæssigheder.

  • Hvis du har klikket på et link, du ikke skulle, og straks opdager det, så kan du forsøge at minimere skaden ved straks at koble computeren af nettet. Kontakt en ekspert med henblik på at få renset din computer.

 

På Mameluk.dk har vi en række af forskellige produkter, som beskytter dig mod phishing og meget andet.

 

Kommentarer

Skriv en kommentar